---
title: "Revision på Niels Finsens vej"
description: "I øjeblikket er team drift i fuld gang med revision, nu med et nyt ansigt hos Haderslev Fjernvarme."
date: "2026-09-03"
created: "2026-09-03"
---

[Hjem](https://haderslev-fjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://haderslev-fjernvarme.dk/nyheder)

                [Revision på Niels Finsens vej](https://haderslev-fjernvarme.dk/nyheder/revision-paa-niels-finsens-vej)

# Revision på Niels Finsens vej

![](https://haderslev-fjernvarme.dk/i/MOLIRIMEDIA/c81df4b9-9de4-44d2-ad9c-5b8308fb95f2?width=800)

I øjeblikket er team drift i fuld gang med revisionen på Niels Finsens Vej. Revisionen består af mange dage med repetitivt, hårdt og beskidt arbejde, som skal sikre, at vi er klar til den kommende fyringssæson. Vi gennemfører arbejdet hvert år, men i år har vi fået et nyt ansigt med på holdet.

Tore, som er vores nye bachelorpraktikant, giver en hjælpende hånd på centralerne og deltager aktivt i revisionsarbejdet.

Tore er på sit sidste semester på maskinmesteruddannelsen og har valgt at gennemføre sin praktik hos os og skriver sit afsluttende projekt med udgangspunkt i Haderslev Fjernvarme. Han kommer med en baggrund som smed og er derfor vant til praktisk arbejde, hvor man må tage fat. Og det er netop, hvad revisionen kræver. Vi tager løbende praktikanter ind ved Haderslev Fjernvarme og er du interesseret i eventuelt at komme i praktik, kan du læse mere her: [Praktik ved Haderslev Fjernvarme](https://haderslev-fjernvarme.dk/om-os/ledige-stillinger/praktik).

Revisionen er et omfattende arbejde, men vi løfter ikke opgaven alene. Vi samarbejder med en række dygtige partnere, som hjælper os, når revisionstiden melder sig. I denne omgang får vi blandt andet hjælp på Niels Finsens Vej af:
- Esbjerg Elektroservice ApS
- Zampell a/s
- Tjæreborg Industri A/S
- Justsen Energiteknik A/S
- Danitech A/S
