Skip til hoved indholdet Min side Min side

De sidste forbrugere får snart fjernvarme

De sidste forbrugere får snart fjernvarme

For næsten 5 år siden gik Haderslev Fjernvarme i gang med selskabets største enkeltstående projekt – at etablere fjernvarme til over 3.000 nye forbrugere inkl. nye produktionsanlæg.

Nu er projektet næsten slut, og de sidste kunder får i løbet af januar mulighed for at få fjernvarme.

Gravearbejdet forventer Munck at kunne afslutte op til jul – og de har dermed leveret arbejdet indenfor tidsrammen. Ingen behøver altså bekymre sig om juletrafikken i forhold til fjernvarmeudgravninger i Haderslev.

Vi åbner for vandet til de sidste forbrugere midt i januar – det bliver adresser på Eskærhaven, Kærsmindevej, Hestehaven, Ravnstoft, Marstrup Bygade og Pamhule Søpark, der først åbnes for i januar. Da det er flere forskellige geografiske områder, skal vi have tid til at forberede det ordentligt med tæthedsprøvning, vandpåfyldning og rensning af rørene.

Vi glæder os meget over at projektet snart er i mål, og vi har kunnet sige goddag til over 3.000 nye forbrugere. Det er en forøgelse på ca 40% i forhold til Haderslev Fjernvarmes størrelse før udvidelsen.

Vi glæder os også over at det nye produktionsanlæg i Langkær er godt i brug. Det har kørt næsten et år nu, og selvom der altid vil være en læringsproces, når man tager nye anlæg i brug, har anlægget leveret over 30% af den samlede varmeproduktion i Haderslev Fjernvarme.

Anlægget består af en stor kollektiv varmepumpe og en elkedel. Sammen med den elkedel, der er installeret på Fjordagervej, har vi nu mulighed for at købe strømmen når den er billig, lave den om til varmt vand og gemme i vores akkumuleringstanke til de timer, hvor strømmen er dyr.

På den måde udnytter vi el-systemet, men vi hjælper faktisk også el-systemet ved at aftage den strøm, som de ellers ikke kunne komme af med.

Driftsstatus

Følg os

Haderslev Fjernvarme

Fjordagervej 15

6100 Haderslev

Tlf: 7452 2188

info@haderslev-fjernvarme.dk

Telefontider til kunde- og leverandørsupport


Adminstration & Bogholderi


Mandag - Torsdag

9.00 til 14.30

Fredag

Lukket

Team Forsyning & Team Drift

Mandag - Torsdag

7.30 til 15.30

Fredag

7.30 til 13.00

Vagttelefon

Ved akutte tekniske problemer uden for åbningstid kan den vagthavende kontaktes på telefon 2043 8025


Betaling

CVR: 58061212

Bank: 7915 0001 000 167

EAN: 579 000 219 0797

IBAN nr.: DK1179150001000167
BIC kode : SYBKDK22

MobilePay: 148997

Cookiepolitik